Om Strategistrækning S2.06.01
Inden for strategistrækningen ligger byerne Liseleje og Hundested, sommerhusområderne Hald og Nødebohuse, spredt bebyggelse samt landbrugsarealer.
På strategistrækningen ses kystbeskyttelse i form af bølgebrydere, diger, høfder, sandfodring og skråningsbeskyttelse.
Natura 2000-områderne nr. 135, Tisvilde Hegn og Melby Overdrev samt nr. 153, Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig ligger i eller i nærheden af strategistrækningen. Der forefindes beskyttet natur, §3-områder, i form af eng, overdrev, strandeng og sø. Der er desuden fredningerne Hundested Skanse; Dyssebakken; Kikhavn; Nøddebovej Kyst; Hundested Havn og Hald Strand.
Strækningen ligger inden for det område hvor Halsnæs Kommune, i fællesskab med Helsingør og Gribskov Kommune, arbejder på projektet Nordkystens Fremtid.
Strategistrækningen er fastlagt på baggrund af det risikobillede, der generelt ses på strækningen samt skiftet fra by til land.
Den primære udfordring er risiko i forhold til erosion.
Der er for oversvømmelse beregnet meget lav risiko til middel risiko på langt sigt.
Der er for erosion beregnet meget lav risiko til meget høj risiko på langt sigt.
Slutrapport for strækningen
Rapporten indeholder forslag til strategier og evt. tiltag til risikohåndtering på kort, mellemlangt og langt sigt.